Villaen ligger i et bynært og attraktivt villakvarter i Fredericia, og erstatter en mindre villa fra 1950´erne.
Grunden er smal og lang, hvilket har betydet at den nye villa er udført som et længehus, med dobbelt garage i gavlen mod vejen, og opholdsrummene orienteret mod haven.
Villaen indeholder et stort køkken/alrum i åben forbindelse med en nedsænket stue, hvorfra der er adgang til forældreafdelingen med soveværelse, walk-in closet og badeværelse.
Derudover er der to store værelser, et bad og bryggers og entré.
Villaen er opført med skelet i en trækonstruktion og med skalmuret facader i grå-gule mursten.





