Udvidelsen af EUC Lillebælt i Fredericia omfatter en stor værkstedsbygning til tømreruddannelsen, samt undervisningslokaler og kontorer.
Ideen med tilbygningen er at skabe de optimale rammer for en udvidelse af tømreruddannelsen i form af en markant bygning, der samtidig viser EUC´s ansigt udadtil mod Snoghøj Landevej og Motorvejen.
En langstrakt bygning, der udtrykker både dynamik og aktivitet. I den sydlige del er der indrettet store værksteder til tømreruddannelsen, der har forbindelse til de eksisterende lokaler, der ombygges til 2 sammenhængende værksteder.
I den nordligste del findes teori/klasserum samt kontorer og lærerværelse tilknyttet uddannelsen.
Bygningen er udført som et let byggeri med fladt tag og facaderne er dels beklædt med sinusplader i grå og sort, dels træpartier i mellem porte og vinduespartier.




