Projektet omfatter en HELHEDSPLAN for renovering af 111 eksisterende boliger, fordelt på 10 opgange i en markant boligblok i 5 etager ved Fredericia Banegård, der oprindeligt blev opført i 1949-1953.
Der er ved ombygningen sket en reducering af boligerantallet fra 111 til 100 boliger, hvoraf de 50 er med tilgængelighed.
Alle facader er blevet efterisoleret og den eksisterende klimaskærm er udskiftet med ny beklædning i hvide fibercementplader, og med markante vandrette bånd i mellem vinduespartier i en riflet grå-brunlig facadeplade, der understreger bygningens længde.
Deruover er der blevet etableret nye facademonterede altaner, der erstatter de tidligere mindre indeliggende altaner. Det indeliggende areal er blevet tillagt boligernes areal.
Alle boligerne er blevet ombygget og renoveret med nye gulve, nye køkkener og badeværelser samt nye tekniske installationer.
Landsbyggefonden har været med i finansieringen af projektet med væsentlig støtte.







