Malergården i Fredericia

Tilbygning til eksisterende erhvervsejendom i fredericia nord

Projektet omfatter en udvidelse af kontorfaciliteterne, og etablering af et stort samlings- og mødelokale.

Tilbygningen tilpasser sig den eksisterende kontorbygning i både materialer og udtryk i form af vandskurede og hvidmalede teglfacader med felter i grå-sort blank tegl i mellem vinduespartier.

Der etableres et nyt kontor, samt et stort mødelokale, der kan sammenlægges med samlingslokalet via en bred foldevæg.

I forbindelse med samlingslokalet etableres et anretterkøkken, der kan benyttes ved større forsamlinger.

Derudover ombygges en mindre del af den eksisterende bygning, så der bl.a. etableres to nye toiletter og depot-rum, samt garderobe.

Ydelse: Arkitektrådgivning
Bygherre: Malergården i Fredericia ApS
Totalrådgiver: Arkitekt Thomas Thomsen DanskeArk ApS
Opført: 2022
Areal: ca. 150 m²
Byggesum: Ikke oplyst