Projektet omfatter en total facaderenovering af ca. 2.500 m² produktionsbygninger, kontorer samt showroom for den kendte møbelproducent i Svendborg.
Facaderne fremstår før renoveringen slidte og præget af tidens tegn og flere punktvise ombygninger.
Facaderne foreslås beklædt med dels grå fibercementplader i vandrette bånd, dels med vandrette træpartier i kontorafsnittet. Derudover filtses teglfacaderne.
Endelig foreslås læsserampernes afskærmninger beklædt med cortenstål plader, der dels er robuste i forhold til påkørsler, dels har et både industrielt og forfinet udtryk på samme tid.
De nye facader skal afspejle, at der på fabrikken fremstilles kvalitetsmøbler med fokus på godt design.


